was successfully added to your cart.

BRUDEBUKETTEN

Det blev populært at bære en brudebuket fra omkring 1880èrne. Før det bar man brystbuket og senere bæltebuket.

Brudebuketten er også omgivet af overtro. Buketten beskytter mod det onde, og hver enkelt blomst kan have en betydning. I dag tillægges den enkelte blomst nok ikke den store betydning. I stedet er det vigtigt at brudebuketten passer til bruden, hendes kjole, og det udtryk/stil som festen har.

Flere og flere brude vælger selv at bestille deres brudebuket, eller sender partneren af sted med en ønskeseddel.

Her vil jeg opfordre til, at man som brud /gom eller brud/brud husker, at buketten skal passe til ens højde og drøjde. Så husk at informere blomsterbinderen om dette.

I bla. USA, er det en  tradition ,at brudebuketten kastes ud blandt de ugifte kvinder i selskabet. Den kvinde der griber den, er ifølge overtroen den næste der bliver gift.

I Danmark holder de fleste brude dog fast på deres brudebuket, der efterfølgende bliver konserveret, presset eller tørret. Nogle brude vælger at placere buketten på et gravsted der tilhører et kært afdødt familiemedlem.

Jeg giver mine brude en lille medaljon i sølv som de kan binde omkring deres brudebuket. Heri kan de isætte billeder der har stor symbolværdi for dem.

Brudebuketter er meget forskellige nu om dage. Tidligere var en buket røde roser nok, men nu om dage er de tit og ofte rene kunstværker, der tager lang tid at binde.

Please follow and like us:
luxuxdk

Author luxuxdk

More posts by luxuxdk