was successfully added to your cart.
All Posts By

luxuxdk

Hvornår skal kjolen senest bestilles?

By | Konfirmation

Hovedparten af vores kjoler bestiller vi hjem til den enkelte kunde. Og det selv om vi har 400 kjoler i butikken.

Alle kjoler der bestilles hjem inden 1. December, vil blive leveret  midt Februar. De konfirmander der har bestilt deres kjole i efterårsferien får dem leveret i begyndelsen af Januar.

Luxux kollektionen og Coco & Co, kan bestilles indtil 10 januar, men disse kjoler bliver først leveret medio Marts, og så er det for sent for mange konfirmander. Vi kan heller ikke love at alle kjoler kan bestilles da, men en stor del af kollektionen kan.

Vi anbefaler , at hvis man ønsker at have det største udvalg, at man kommer i god tid. For vi kan ikke flytte produktionsdatoerne.

Vores LUXUX DELUXE kollektion kan ikke bestilles senere end 1 December. Efter denne dato sælger vi ud af de kjoler, vi har i butikken.

Sandberg kjolerne kan bestilles indtil 1 Februar.

Vil du gerne vente med at købe fordi du er bange for at du ikke kan passe kjolen når det bliver forår, er der ikke noget at være bange for. Vi bytter gerne til en anden kjole i salonen. Og vores søde og hjælpsomme personale er gode til at vurdere, hvilken størrelse du skal bruge. Vi hjælper dig nemlig hele vejen.

Please follow and like us:

Brudeslør

By | Bryllup

BRUDESLØRETS BETYDNING

Inden brudesløret blev en del af brudens beklædning, var det skik at bruden havde udslået hår, og enten bar en myrtekrans, en rosenkrans eller en brudekrone. Efter brylluppet bar man en konehue, og havde ikke længere udslået hår. Gudskelov er vi nu gået bort fra konehuer , og nu om dage er der frit valg på alle hylder hvad angår frisure, slør , blomster og hårpynt.

Vi kan ikke komme uden om , at et brudeslør tager sig umådeligt godt ud på billeder, og sløret giver mange brude følelsen af at være” rigtig” brud. Om man vælger at bære slør er og bliver, op til den enkelte.

Men hvad er symbol værdien i et slør? Og hvad betyder det egenligt?

Som udgangspunkt symboliserer brudesløret renhed og uskyldighed, men tidligere var det også et værdighedstegn på den gifte kvinde. I 1800 tallet var sløret ofte det eneste symbol på, at man var bruden, da ens kjole var en sort festdragt på lige fod med de andre gæsters.

Ifølge gammel overtro, beskytter sløret mod onde magter, og symboliserer ligeledes den troskab, kærlighed og samhørighed der er i ægteskabet.

Grunden til at man klipper i brudens slør skyldes flere grunde: I gammel tid, betød det at kvinden gik fra at være jomfru, til nu at skulle dele ægteseng med sin mand. Jo mere sløret blev revet itu, jo mere lykke ville bruden få. Stadigvæk i dag, siger man at det bringer lykke ,hvis man får en del af brudens slør.

Please follow and like us:

Strømpebånd

By | Uncategorized

STRØMPEBÅNDETS BETYDNING

I 1600tallet, havde de engelske brude farvede bånd på deres kjoler. De blå bånd var eftertragtede blandt de unge mænd, der rev de blå sløjfer af, og brugte dem som lykketegn i deres hatte.

Blå symboliserer troskab og bestandighed, og sikrer mod utroskab. Derfor har mange brude noget blåt i deres strømpebånd eller omkring brudebuketten.

Det er skik at kaste strømpebåndet ud blandt de ugifte mandlige gæster, men jeg oplever at flere og flere brude vælger at beholde deres strømpebånd, som et minde om den store dag. Eller vælger at have to på, hvor den ene kastes og den anden gemmes.

En del brude vælger at få speciallavet et strømpebånd ,der foruden deres bryllupsdato og deres navne, har symboler der har speciel betydning for parret.

 

Please follow and like us:

Brudebuketten

By | Bryllup

BRUDEBUKETTEN

Det blev populært at bære en brudebuket fra omkring 1880èrne. Før det bar man brystbuket og senere bæltebuket.

Brudebuketten er også omgivet af overtro. Buketten beskytter mod det onde, og hver enkelt blomst kan have en betydning. I dag tillægges den enkelte blomst nok ikke den store betydning. I stedet er det vigtigt at brudebuketten passer til bruden, hendes kjole, og det udtryk/stil som festen har.

Flere og flere brude vælger selv at bestille deres brudebuket, eller sender partneren af sted med en ønskeseddel.

Her vil jeg opfordre til, at man som brud /gom eller brud/brud husker, at buketten skal passe til ens højde og drøjde. Så husk at informere blomsterbinderen om dette.

I bla. USA, er det en  tradition ,at brudebuketten kastes ud blandt de ugifte kvinder i selskabet. Den kvinde der griber den, er ifølge overtroen den næste der bliver gift.

I Danmark holder de fleste brude dog fast på deres brudebuket, der efterfølgende bliver konserveret, presset eller tørret. Nogle brude vælger at placere buketten på et gravsted der tilhører et kært afdødt familiemedlem.

Jeg giver mine brude en lille medaljon i sølv som de kan binde omkring deres brudebuket. Heri kan de isætte billeder der har stor symbolværdi for dem.

Brudebuketter er meget forskellige nu om dage. Tidligere var en buket røde roser nok, men nu om dage er de tit og ofte rene kunstværker, der tager lang tid at binde.

Please follow and like us: